Ekspert: Når 'systemet' tager et barn, kan det føles som et overgreb
Daniel og Tina Frausing Heuser fra Randers er en del af en statistik, hvor et stigende antal danske forældrepar får anbragt et barn mod deres vilje.
De forstår det stadig ikke.
Hvorfor skulle det lige gå ud over dem? Hvorfor skal de ikke have lov til at være mor og far sammen? Og hvorfor har vi et system, der sådan har lov til at adskille børn fra deres forældre?
Ansigtsudtrykkene siger alt det, som det 36-årige par selv har svært ved rigtigt at sætte ord på. De er skuffede, frustrerede og kede af det. Indimellem sure på livet og på "systemet".
Randers Kommune har tvangsfjernet deres datter, som de fik i oktober 2023.
Cirka 48 timer fik de sammen med hende hjemme i rækkehuset syd for Randers, inden de flyttede ind på Familiecentret til overvåget samvær, der altså endte med, at barnet blev taget fra dem.
De blev ikke fundet egnede til at tage vare på barnet.
Men Daniel og Tina Frausing Heuser har ikke tænkt sig at give op. De bliver ved med at kæmpe for deres ret til at være en familie, fastslår de over for TV2 Østjylland.
Parret er langt fra det eneste, der står i sådan en situation.
11.228 børn var i 2022 fjernet fra deres biologiske forældre og anbragt uden for hjemmet. Af dem blev 2.764 det år fjernet med tvang, og dermed fortsatte en tendens med et stigende antal tvangsfjernelser - eller bortadoptioner - herhjemme.
Statistik fra Socialministeriet, som TV2 Østjylland har fået udleveret, viser, at antallet er steget hvert år siden 2016, da 2.391 børn og unge mellem nul og 17 år måtte sige farvel til mor og far og tage med "én fra kommunen" et andet sted hen.
Anbragte børn og unge
Så mange børn og unge under 17 år var anbragt uden for hjemmet i perioden fra 2016 til 2022. Tallene i parentes er fjernelser uden samtykke det pågældende år.
2016: 11.606 (2391)
2017: 11.552 (2467)
2018: 11.367 (2564)
2019: 11.113 (2602)
2020: 11.204 (2642)
2021: 11.143 (2658)
2022: 11.228 (2764)
Kilde: Social-, Bolig og Ældreministeriet og Danmarks Statistik. Tal for 2023 er først tilgængelige medio 2024
Randers Kommune ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men Daniel og Tina Frausing Heuser har givet redaktionen lov til at se alle deres papirer og afgørelser fra både Randers Kommune og Ankestyrelsen, hvorfor vi er i stand til at beskrive deres sag i detaljer og set fra begge sider.
Du kan læse hele parrets historie i denne webdok:
Et mønster, der gentager sig
Anette Faye Jacobsen er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, og hun har undersøgt, hvad der sker, når børn bliver anbragt uden for hjemmet.
Først og fremmest føles det af mange forældre som en stor sorg, og de føler, at de er udsat for en uretfærdig behandling af systemet. Nærmest som et overgreb begået af kommunen både mod dem og deres barn.
- De synes jo ikke, at deres barn skal tages fra dem. De vil gerne klare det selv, og de tror ofte på, at de kan klare det selv. Måske med noget støtte, siger Anette Faye Jacobsen, der udtaler sig generelt og ikke om casen Daniel og Tina.
- Man ser ofte det mønster, at når der er tale om helt små børn, er det forældrene, man begrunder anbringelsen med. Når det er et større barn, er det meget mere blandet, siger Anette Faye Jacobsen.
Det er ifølge seniorforskeren ofte forældre, der selv har en vanskelig baggrund, der får deres børn anbragt uden for hjemmet. 33 procent har selv været anbragt som barn.
Det siger tallene
14 procent kategoriseres med en kognitiv funktionsnedsættelse og 43 procent med en psykisk lidelse.
15 procent er dømt for minimum én strafferetlig overtrædelse.
18 procent har været i misbrugsbehandling inden for fem år før afgørelsen om en anbringelse.
59 procent modtager kontanthjælp.
14 procent er på førtidspension eller fleksydelse.
33 procent har selv været anbragt som barn.
Kilde: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder
Det er altid en samlet vurdering af forældrenes evne til at tage vare på barnet, der afgør, hvorvidt barnet skal have lov til at vokse op hos sine forældre.
Tina er førtidspensionist, og Daniel er kontanthjælpsmodtager. De har en blandet barndom tilfælles, og de fortæller begge om en opvækst, hvor den ene forælder enten var delvist eller helt fraværende i perioder. For Tinas vedkommende var han der kun i to år.
Anette Faye Jacobsen understreger, at det naturligvis ikke er forudbestemt, hvem der ender i en anbringelse, men en problematisk baggrund øger ifølge statistikker og erfaring hyppigheden for det.
- Dårlige mønstre går igen, og hvorfor det er sådan, kan man jo diskutere. Hvad er arv, og hvad er miljø? Det er sikkert en kombination af de ting, men der er ingen tvivl om, at mange af de forældre, der får anbragt et barn, har haft en barndom, hvor de selv kunne være blevet anbragt eller er blevet anbragt. De har haft meget at slås med – også som børn.
Beslutningen om en anbringelse tages af et udvalg i kommunen og kan påklages til Ankestyrelsen. Det har Daniel og Tina Frausing Heuser gjort, men Ankestyrelsens afgørelse lægger sig i dette tilfælde op ad kommunens, da den fastslår, at parret ikke får deres datter tilbage, som situationen er lige nu.
De er allerede forældre, men...
Det er i øvrigt ikke første gang, Daniel og Tina bliver forældre. Han er i forvejen far til en pige og en dreng, som han har fra to tidligere forhold. Pigen er anbragt uden for hjemmet af en anden kommune, og sønnen bor ved Daniel og Tina hver anden weekend.
Tina har derimod slet ingen kontakt til den pige, hun fik som 20-årig. Her blev det mest drastiske indgreb i familielivet - tvangsbortadoption - anvendt. Dermed mistede Tina forældremyndigheden over pigen, og Tina må ikke kontakte hende.
Fjernet med tvang
Når et barn tvangsfjernes og anbringes uden for hjemmet mod forældrenes vilje, har myndighederne vurderet, at barnet lider overlast ved at være hjemme og derfor ikke bør bo med sine forældre.
Det kan være, at forældrene er voldelige, misbrugere af eksempelvis alkohol eller alvorligt psykisk syge.
Beslutningen tages af kommunen og kan påklages til Ankestyrelsen. Advokathjælp til tvangsfjernelsessager er gratis for forældrene og børn fra 12 år, og det er noget, alle har ret til.
En tvangsfjernelse betyder ikke, at barnet aldrig kan komme hjem til sine biologiske forældre igen. Hvis myndighederne senere vurderer, at barnet kan vende hjem igen, er det en mulighed.
Forældre til tvangsanbragte børn har ifølge Serviceloven ret til en §54-støtteperson, som kan hjælpe dem med sagsbehandling og samarbejdet med kommunen.
Kilde: Borger.dk
I et dokument udarbejdet af Randers Kommune fremgår det, at parret har behov for intensiv støtte og løbende sparring for at kunne skabe en tilknytning til deres datter og aflæse, stimulere og trøste hende, som hun har behov for.
Selvom Daniel og Tina var skeptiske og afvisende over for muligheden i starten, endte de altså med at give deres samtykke til døgnbehandling på Familiecenteret.
Jeg tænker på hende 24-7. At jeg bare gerne vil have hende
Nu er det godt to måneder siden, datteren blev anbragt i en plejefamilie, hvor Daniel og Tina ser hende hver tredje uge i et overvåget samvær af en times varighed.
- Jeg tænker på hende 24-7. At jeg bare gerne vil have hende, siger Tina Frausing Heuser.
Hun mener ikke, hun har fået en oprigtig chance for at vise, at hun godt kan være mor.
I deres hjem står datterens lyserøde værelse stadig klar og venter på at blive brugt, hvis hun en dag kommer hjem. Der er stabler med nyt tøj i forskellige størrelser, ubrugte sutteflasker, bamser og legesager med prismærker.
Ved siden af spisebordet holder barnevognen parkeret, og i stuen står stadig en vugge, som parret satte op tre måneder inden fødslen. De var helt klar, hvad angik udstyret.
Hvad er det værste, der kan ske?
- At hun glemmer sin mor og far, fordi, hun er så lille, som hun er, siger Tina Frausing Heuser.
Tidligere og bedre hjælp på vej
Den 1. januar i år trådte reformen "Børnene Først" og herunder barnets lov i kraft.
Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte i sin første nytårstale i 2020, at hun ville arbejde for, at flere børn blev bortadopteret.
- I dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag, sagde hun blandt andet.
Det afgørende for et lille barn er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet
- Det afgørende for et lille barn er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres, så de får en reel ny start på deres liv, lød det videre fra Mette Frederiksen, der allerede inden valget, hvor hun blev statsminister, annoncerede, at hun ville være "børnenes statsminister".
Det var i efteråret 2018.
Siden blev hun kritiseret for ikke at følge op på det løfte, men nu er reformen af anbringelsesområdet altså realiseret fra årsskiftet til 2024.
Formålet er at hjælpe udsatte børn og familier som eksempelvis Heuser-parret fra Randers tidligere og bedre, og kommunerne er nu i gang med at implementere den nye lovgivning i forvaltningerne.
Aftalepartierne har afsat i alt 314,9 millioner kroner fra 2021 til 2030. Pengene skal bruges til at udvikle og oprette familiehuse i hele landet, der skal give støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.
Se en udsendelse om Tina og Daniels kamp for deres datter her: